SÅDAN GØR VI


EVERY MEAL MATTERS

Frokost til døren - som buffet eller portionspakket

Vores ”Frokost til døren”- løsning er velsmagende og bæredygtig frokost med en økologigrad på minimum 60%. Det er løsningen til de virksomheder, store som små, som ikke har faciliteterne til at producere maden i eget hus.

Vores klare mission er at højne madglæden og reducere CO2-forbruget – uden at gå på kompromis med velsmagen – og I får det hele leveret lige til døren.

Vi ønsker, at frokostpausen bliver et kulinarisk og kulturelt højdepunkt for arbejdspladsen og medarbejderne – hver dag.

Vores grundprincipper, værdier og madkoncept er det samme, uanset om vi driver kantine hos jer, eller om vi leverer fra vores eget køkken og direkte ud til jeres virksomhed. Klimaaftrykket er lavt, og en aftale med os bidrager derfor ikke kun positivt til den daglige madglæde, men også til virksomhedens bæredygtighedsprofil.

Læs mere om vores madkoncept her.

Vi skifter menuen hver uge, og mens en buffetløsning er standard, leverer vi også meget gerne dagens frokost portionsanrettet. Menuerne er tilpasset, så de kan holde til transport.

sådan gør vi

Har du spørgsmål til, hvordan vores koncepter fungerer, eller hvordan du får vores bæredygtige frokost på bordet, har vi samlet spørgsmål og svar på det meste nedenfor.

Du er også altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om en skræddersyet løsning til dine behov.

Hvor mange kuverter skal jeg bestille?
Minimum 12 kuverter pr. dag fra mandag til fredag. Har du behov for at afmelde en dag i ny og næ, finder vi selvfølgelig ud af det.

Hvor leverer I ­– og hvor laves maden?
Vi leverer i hele Storkøbenhavn. Maden laves i Havnegade 44, 1058 København K – The Standard, hvor vi også har tre restauranter: Studio, Almanak og Mission Green.

Hvornår leveres frokosten?
Frokosten leveres typisk mellem kl. 11.00-11.45, men tidspunkt kan aftales individuelt.

Hvad med de kasser og varmekasser og service, som kommer med maden?
Når frokosten leveres, tager vi service, kasser mv. fra den foregående dag med retur. Om mandagen vil vi således tage service mv. fra fredagens frokost med retur. Al service, som skal retur, bedes være vasket op forinden.

Hvor længe kan frokosten holde sig?
Frokosten kan som udgangspunkt holde sig i 3 timer, efter den forlader køkkenet på Havnegade. Vi arbejder med ’3-timersreglen’.
For kolde retter træder 3-timersreglen i kraft i det øjeblik, maden tages ud af kølerummet, eller når kølekæden brydes.
For varme retter begynder de 3 timer, når rettens kernetemperatur kommer under 65 grader. Da det er svært at måle kernetemperaturen på de varme retter under hele transporten, går man som udgangspunkt ud fra, at tidspunktet indtræffer, når frokosten forlader køkkenet.

Frokosten forlader køkkenet på Havnegade mellem kl. 10.00-11.00. Vi tager derfor udgangspunkt i, at 3-timersreglen starter fra kl. 10.00.

3-timersreglen sikrer, at maden kan indtages forsvarligt og ikke er udsat for temperaturændringer efter de 3 timer. Det er derfor også vigtigt at understrege, at hvis kølekæden og varmekæden er brudt, kan det ikke anbefales at indtage maden, når de tre timer er overskredet. Når 3-timersreglen overskrides, kan vi som leverandør ikke længere garantere, at maden lever op til de gældende forskrifter i forhold til fødevaresikkerhed.

Hvad skal I sørge for?
Der skal dagligt være en person til at tage imod frokosten, pakke den ud og stille den på buffeten. Kommer frokosten portionsanrettet, skal den sættes op pr. kuvert.

Alt afhængig af, hvor mange frokosten er til – kan det være en god ide ikke at stille det hele op på én gang, men løbende fylde op i takt med at jeres medarbejdere kommer og spiser.

I sørger selv for afrydning og opvask samt rengøring. Vi beder venligst om, at al service som leveres med maden, vaskes op og stilles retur i kasser, som vi så tager med retur ved næste frokostlevering.

PRISER

Pris afhænger som oftest af antal kuverter, samt evt. specielle ønsker – kontakt os derfor for et konkret tilbud.

Prøvespisning: Vi leverer gerne efter et nærmere aftalt antal kuverter, til en gratis prøvespisning i en periode.

Kontakt os gerne for at høre nærmere.

Ved portionspakning tilkommer et emballagegebyr efter en faktisk kostpris, som pt. ligger på 5,00 kr.

Der betales separat for fragt, som afhænger af afstand samt forhold/logistik ved leveringssted.

Alle priser er ekskl. moms.

 

BESTILLINGSFRISTER & NÆSTE UGES MENU

Hvor lang tid frem skal jeg bestille?
Der bestilles minimum til én uge ad gangen– bestillingsfrist til kommende uge er torsdag inden kl. 12. 
Herefter er der stadigvæk mulighed for at op- og nedjustere i antallet af kuverter, dog senest kl. 12 til den efterfølgende dag. 
Menuen for næste uge sendes ud hver onsdag.

Tilkøb til frokost og forplejning til møder
Vi tilbyder også tilkøb af frugtordning, grønne snacks o. lign. Priserne herpå er skræddersyede, da de tilpasses jeres ønsker. Beskriv kort jeres tanker og behov, og vi vil vende tilbage med et præcist forslag og tilbud.

Vi kan også tilbyde forplejning til jeres møder – interne såvel som eksterne.