Kaffe, frugt, møder,
takeaway m.m.

EVERY MEAL MATTERS

Udover at sikre den daglige frokost til virksomhedens medarbejdere, er der en række andre ydelser, som vi med glæde løser. Disse er:

FRUGTORDNING

Vi skræddersyr frugtordninger, som I ønsker det.
Uagtet om det er dagligt eller én eller flere gange om ugen.
Vi serverer primært frugter i sæson og sikrer en god variation.
Vi kan levere i afdelinger, eller frugten kan være en del af tilbuddet til frokost.
Vi kan levere med den økologigrad, I ønsker, dog minimum 60%, svarende til et økologisk spisemærke i sølv.

MØDEFORPLEJNING

Vi klarer al jeres mødeforplejning, uanset om det er et kaffemøde med hjemmebag, en let forretningsfrokost eller en 3-retters gourmetmiddag til bestyrelsen.
Vi skræddersyr et mødekort, som passer til jeres behov.
Vi afstemmer klare køreregler på deadlines og serviceniveau til mødeforplejning.
Vi afstemmer rammen for kalkulationer og dermed udsalgsprisen på det tilbudte.

TAKEAWAY

Sund, velsmagende takeaway bliver mere og mere populært, og i en travl hverdag kan det gøre en stor forskel i forhold til at sikre glade medarbejdere, der med god samvittighed kan servere nem og sund mad til familien derhjemme.
Hvis I er interesseret i en sådan ordning, tilbyder vi gerne en løsning. Den kunne fx se således ud: Fredag eftermiddag kan man se menuen og kokkens tilbud for den kommende uge og derefter foretage sine bestillinger. Kantinen tilbereder takeaway-retterne samme dag, som de er bestilt til. Straks efter bliver de pakket i praktiske bakker med tætsiddende folie og stillet i en papirspose i et køleskab – klar til at blive afhentet, når man går hjem.
Nemmere bliver det ikke!  Bestillingen er noteret inden kl. 10.00. Vi vil anbefale to-tre faste dage om ugen til at starte med, og det kan sagtens udvides.

KAFFELØSNINGER – alt fra automater til betjentE cafÉområder

Vi er dygtige til kaffe – og også til te.
Vi servicerer gerne med opfyldning og rengøring af de kaffeautomater, I har i virksomheden i dag. Og vi bidrager gerne med vores viden om kaffe og te og dermed også valg af leverandører på området.
Vi kan også bidrage med at tænke nye løsninger, eller vi kan tilbyde et caféområde/loungeområde med kvalitetsløsninger på kaffe, som har åbent på bestemte tidspunkter på dagen.

MEGET MERE

Ovenstående eksempler er blot et udvalg af, hvad vi kan hjælpe jer med. Derudover kan vi også tilbyde jer alt fra kokkeskole for 8-10 deltagere som teambuilding eller fyraftenskursus, fx med temaet ”Lær at lave den perfekte risotto”. Vi står også gerne for foredrag, fx om ”Verdens klimasituation og hvordan vi ændrer den”.
Vi skræddersyr gerne tingene til jer og aftaler her ligeledes en pris.