VORES MENUER

EVERY MEAL MATTERS

Vores menuer:
Sådan er de udtænkt – og alt dette får du

Menu-rammen for The Lunchrooms ”Frokost til døren” er vejledende. Det betyder, at der ofte vil være afvigelser, som har til formål at sikre, at rammen ikke fastlåser retterne og mulighederne uhensigtsmæssigt. Det er afgørende for os, at vores kokke arbejder kreativt med det formål at variere og servere gode smagsoplevelser hver eneste dag. Et eksempel på afvigelser kan være, at den kolde anretning er lun eller varm indimellem. Vi kan også finde på at servere smørrebrød én dag, mens frokosten en anden dag kan være sammensat som en trerettersmenu, blot for at nævne et par eksempler, hvor vi ikke vil følge rammen slavisk.

Menuramme for The Lunchroom – ”Frokost til døren”:

Bæredygtig frokost med 60% økologi. Buffetløsning eller portionspakket?  – I vælger

  • Dagens kolde anretning
  • Dagens varme med tilbehør (2-3 dage med fokus på det grønne, 1 dag med fokus på fisk og 1 dag med fokus på kød*)
  • Dagens salat
  • Hvedebrød bagt på surdej samt rugbrød. Hertil smør
  • Shots – hver tirsdag bydes gæsterne velkommen med et sundt og vitaminrigt grøntsagsshot
  • Kage – Hver torsdag er der kage
  • Smørrebrød – hver anden torsdag skifter vi buffeten ud med lækkert smørrebrød

*DET GRØNNE – kan være vegetarisk, men kan også være retter med en mindre andel af fisk eller kød.

FISK – Vores mål er at servere maksimum 160 gr. fisk pr. person om ugen. Vi anbefaler en varm fiskeret 1 dag om ugen med ca. 120-140 gr. fisk. pr. person afhængig af hvilken fisk, der serveres. Den resterende andel kan fx være rejer i en salat, røget stenbiderrogn på en kartoffelmad eller rimmet torsk på en lille salat.

KØD – Vores mål er at servere maksimum 175 gr. kød pr. person om ugen.
Vi anbefaler at servere en varm kødret 1 dag i ugen med ca. 100-150 pr. kød pr. person afhængig af kødtypen.
Den resterende mængde kød kan fx være ristede bacontern som topping på en suppe, en salat eller på en pastaret.

Hvad kan I forvente:
  • En yderst varieret menu, der henter inspiration fra verdenskøkkenet.
  • Et stort fokus på årstidens lokale råvarer krydret med smage og krydderier fra hele verden.
  • En sprudlende, årstidsbestemt og autentisk frokostordning, der aldrig bliver kedelig.
  • Hver uge er der én dag med varm kødservering, én dag med varm fiskeservering.
  • Fuld fart på mættende og velsmagende grønne retter med fokus på bønner og korn, som til tider er toppet med røget laks, lidt stegt bacon og meget mere.
  • Skønne og velsmagende sæsonsalater og selvfølgelig hjemmebagt brød.
  • Et miks af buffet og portionsanretninger: Det kolde vil være på buffet, mens vi vil tilstræbe, at det varme bliver portionsanrettet foran gæsten. På den måde sikrer vi en høj kvalitet på hver tallerken og minimerer madspild.
 

I The Lunchroom er det helt naturligt, at maden ændrer sig i takt med sæsonernes skiften. Vi er så heldige at bo et sted på kloden med fire meget forskellige årstider, som hver især byder på unikke råvarer og smagsoplevelser, som vi gerne vil hylde.

MANDAG
TIRSDAG
ONSDAG
Torsdag
FREDAG
MANDAG
TIRSDAG
ONSDAG
Torsdag
FREDAG